![]() |
![]() |
x
|
30. juni - Bad Sooden-Allendorf I dag startede vi vores cykelferie langs Donau, som vi havde bestilt gennem et østrigsk rejsebureau "Mühlviertel. Vi kørte i bil til Passau, derefter cykel/båd til Wien, tog retur til Passau og videre i bil til Prag og Berlin. På cykelturen blev vores bagage transporteret fra hotel til hotel. Kl. 04.30 vækkede uret, det var meget tidligt. Hvem havde dog besluttet, at vi skulle starte så tidligt? Nåh, 05.30 startede vi vor "cykeltur langs Donau". Tju-hej hvor det gik. Vi nåede færgen 07.30, fik gjort vores indkøb og fik lidt morgenmad med Gl. Dansk. Vi kørte ned gennem Tyskland uden "stau", og kl. 15.00 ankom vi til Bad Sooden-Allendorf. Vi var meget spændt på at se denne lille by, specielt mig, da jeg havde talt meget varmt for et ophold her. Det viste sig at være en meget dejlig by med mange smukke bindingsværkshuse og et lille torv, hvor vi hurtigt fandt en plads i solen og nød en kold fadøl. Derefter skulle vi finde et sted at bo, det gik nu let. Vi fik en lille lejlighed midt i byen. Efter at have tømt bilen, gik vi en tur i byen og fandt endnu en fadøl nede ved floden Werra. Om aftenen spiste vi på torvet, hvor vi kunne sidde ude og nyde vejret. Det var en pragtfuld aften, så det var svært at komme i seng, vi har jo ikke just så lune aftener derhjemme. 1. juli - Neustift Efter Gl. Dansk og et overdådigt morgenmåltid er vi på farten igen. I dag er målet vore cykler, vi er spændt på, hvor mange gear, de har, og hvordan de ser ud. Vejret er stadig skønt, så det skal bare fortsætte sådan. |
Würtzburg var næste fælde, vi røg ind i byen, så
det kostede os lige ½ time, og det var en død syg by. Endelig på vej igen.
Ved udfletningen til Regensburg reddede Uffe os for 3. fejl ved blink og
underlige fagter, så vi kom på den rigtige vej til Passau. Vi nåede Passau
gennem byen (py-ha) og over grænsen, UPS!!! Det skulle vi vist ikke have
gjort, for vi opdagede, at vi var kommet på den forkerte side af Donau, og
det er lidt svært at komme over vand, kun Jesus kan gå på vandet. Nåh, men
så måtte vi jo finde en bro, for vores bil kan ikke vende!!!! Broerne
ligger langt fra hinanden.
|