x

MENU

Hjem

Alsfeld

Furtwangen

Bodensee

Freiburg

Chagny

Meursault

Beaune

Fixin

Nuits St. Georges

Chagny

Colmar
 


 
 
7. august - Alsfeld
I dag startede vi vores 1. cykeltur uden for Danmark. Målet var Bourgogne i Frankrig. Rejsen havde vi bestilt gennem Jens Grenaa’s Rejser, den inkluderede 8 dage med halvpension, leje af cykler, bagagetransport og turkort/beskrivelse.

Vi stod op før en vis herre fik sko på og startede sydpå kl. 6.00 i silende regn. På motorvejen mødte vi Lena og Uffe, og vi nåede færgen i meget god tid!!!!!! Vi indtog vores morgenmad (inkl. lidt i de små glas) på færgen.
Regnen blev ved til vi nåede Tyskland, så blev det varmere og varmere jo længere sydpå, vi kom. Herligt.

Ved 17-tiden nåede vi vores bestemmelses-sted, dog lidt forsinket, da vi ikke fik drejet af i tide fra motorvejen, Shit!!! Desværre var det min skyld, jeg havde set forkert på kortet, det er det med ikke at kunne læse de små typer. Men det tog vi pænt roligt! Det kostede os lige 50 km, 5 kvarters ekstra kørsel og 4 kvaje-bajere. .... og så talte vi ikke mere om det.

Vores hotel var hyggeligt, rigtig ude på landet med liflig duft af mødding, gris og kloak, jo der er dejligt ude på landet. Om aftenen tog vi ind til Alsfeld, en rigtig gammel by og spiste middag. Vi sad på et lille torv i ca. 30 graders varme til langt ud på aftenen, så varme manglede vi ikke.

8. august - Schwarzwald - Furtwangen
Efter en dejlig morgenbuffet er vi på vej sydpå, målet er et besøg i Baden-Baden og derfra af Schwarzwalder Hochstrasse gennem småvejene til vores bestemmelsessted, Furtwangen i Schwarzwald. Omkring frokosttid nåede vi Baden-Baden, som var en meget smuk by. Det er en gl. kurby, meget dyr og mondæn. Vi
 
 


traskede rundt i den gamle bydel og nåede en øl på strøget, inden de store sorte skyer trak helt hen over os. De truede kraftigt med regn.
Fra Baden-Baden kørte vi videre mod Furtwangen. Det var en meget smuk tur op i bjergene, gennem smukke byer, som alle var meget velholdte. Vejret var desværre ikke så godt og efter vores eftermiddagspause begyndte det at regne, og det regnede resten af turen. Det var lidt ærgerligt, for der var steder, vi godt ville have gjort ophold.

Da vi nåede Furtwangen, kunne vi ikke finde vores gasthaus, så vi måtte spørge et par gange. Så lykkedes det os endelig at finde stedet, som lå lidt uden for byen, langt, langt, langt ude på landet med køer uden for vinduet. Vi kørte ind til byen for at spise middag, men der var bare 0 liv, der var ret kedeligt, men vi fik alligevel en hyggelig aften og besluttede at tage vores kaffe og avec hjemme. Her var alt lukket og slukket, så vi kunne dårlig finde vej fra bilen til huset.
Der er MEGET mørkt på landet, hverken gadelygter eller udendørsbelysning, det måtte jeg jo lige bemærke næste morgen. Værten sagde, det var en fejl. I morgen er planen at køre til Bodensee.

9. august - Schwarzwald - Bodensee
Vi startede i gråvejr, skyerne hang langt nede over bjergene. Vi boede i ca. 900 m højde. Vi kørte ad småveje, igennem dale, små byer, over bjergtoppe, det er en meget smuk natur. Vi nåede Bodensee og kørte til "blomsterøen" Mainau ud for Konstanz og besøgte en meget smuk tropisk have. Vi gik rundt i flere timer og kunne ikke få nok af de skønne anlæg og planter. Vejret blev bedre og bedre.
Vor frokost i dag skulle være pølser, lækre tyske bratwurst. Vi satte os et dejligt sted i solen og bestilte Bauerpølser, men det skulle vi aldrig

 
  Sidst opdateret 20. oktober 2004

tilbage  til toppen  fortsættes