![]() |
![]() |
x
|
17. august - Colmar Vi kørte alle sammen til Beaune, hvor vi gjorde vore vinindkøb. Vi købte hele vores vinration og lidt til. Derefter tog vi til Dijon og gik lidt rundt i byen. Der var marked, så der var en masse at se på. Vi sluttede besøget i Dijon med en fadøl, hvorefter Lena og Uffe kørte mod Trier og vi kørte mod Colmar. Da vi nåede Colmar, havde turistbureauet lige lukket, så vi måtte selv prøve at finde et hotel. Det viste sig at være svært at få, men i 3. forsøg lykkedes det. Et lille hotel midt i byen, ikke det mest pompøse, men OK. Colmar er en meget smuk by, man kan ikke blive træt af at kigge på de gamle smukke huse. Da vi havde spist middag, gik vi en tur rundt i byen, så på forskellig gadeoptræden, så som artister, jonglører, klarinetspiller, operasang og et par med et gadeorgel, som sang og spillede musette musik. Det var meget festligt. Vi sluttede på et lille torv med en godnatdrink. 18. august - Untergeis Vi startede med endnu en gang at gå en tur gennem byen og se på husene, derefter kørte vi ud af byen og fulgte "Route du vin". Det var lidt overskyet. Vi stoppede i en masse små byer, den ene smukkere end den anden. Det er svært at sige, hvilken der er smukkest, hver by har sit særpræg. Riquewihr er nok den smukkeste, men meget "turistet". I Bennwihr besøgte vi et vincooperativ, som viste moderne vinproduktion. Desværre lavede man ikke rundvisning for to, så vi måtte nøjes med en videofilm. Smagsprøver gav de dog til to. I Riquewihr fik vi en fadøl og gratis optræden af en som spillede rigtig tysk lederhosen-musik og |
|