|
1.
Hjem
Cairo
Pyramiderne
Aswan
Abu Simbel
Sejle på Nilen
Luxor
Karnak templerne
Kongernes Dal
Privat besøg
|
|
|  |
|
2.
Vores
sølvbryllups-rejse til Egypten
29.
august - Cairo
Efter to herlige og hektiske dage
ifm vores sølvbryllup oprandt dagen for afrejsen til Egypten.
Jytte og John kørte os i lufthavnen . Vi var lidt sen på den og kom
selvfølgelig til at stå bag nogle egyptere, som var MEGET langsomme til
check-in. Vi fik endelig checket ind, fik gjort vore taxfree indkøb
løbende, løb ud til flyet og kom om bord. Pyha. Egypt Air - jeg var ikke
helt tryg, men uden grund, turen gik helt perfekt.
Der bliver kun serveret soft-drinks i flyet, så vi havde købt en fl. vin,
som vi drak til maden. Flyvetiden var ca. 5 timer, vi landede i Cairo med ½
times forsinkelse.
Det var mørkt, da vi landede, så det var svært at danne sig et indtryk af
byen. Turen i bus til hotellet tog ca. ¾ time gennem Cairo centrum. Det er
en meget stor by med en masse egyptere, ca. 15 mill. bor der. Trafikken er
meget tæt, og man bruger hornet hele tiden, så der er en frygtelig larm.
Vi nåede hotellet og blev indlogeret ca. kl. 22.00. Det er et dejligt
hotel, vi er spændt på at se omgivelserne i dagslys. Der er en meget stor
pøl med restauranter og barer omkring. Vi fik os lidt mad og en øl, som
smagte lala, men man kan vel vænne sig til den. Mavedans fik vi også set et
glimt af, musikken er ikke til at holde ud, det lyder som at trække en kat
i halen. Det lyder som om, det er den samme melodi, de spiller hele tiden.
I morgen går turen til det Egyptiske Museum.
|
|
30. august - Cairo
Vi startede mod museet og
oplevede trafikken ved dagslys. Det er et forfærdeligt roderi. Ingen holder
vognbaner, man kører ind og ud mellem hinanden og hyler med hornet hele
tiden. Alt ser ud til at være kaos, rødt lys respekteres ikke, folk vader
mellem bilerne, cykler og hestevogne.
Museet er meget
stort, og man kan let bruge et par dage her. Vi fik en gennemgang af de
ting, vi skal se senere på turen. Specielt så vi alt fra udgravningen af
Tut Ankh-Amons grav. Alt er intakte farver, ædelsten, guld o.s.v. er
fuldstændig bevaret på trods af sine 3.000-4.000 år på bagen. Man kan ikke
rigtig fatte det.
Efter museumsbesøget valgte vi at gå rundt i Cairo på egen hånd. Vi blev
straks "overfaldet" af mænd, der solgte papyrus billeder "meget billigt" 5
stk. for 20 pund. Vi prøvede at gå videre men en meget ihærdig fyr fulgte
efter os og tilbød og 15 stk. for 20 pund, men vi slap da af med ham.
Vi gik videre i denne beskidte og larmende by, kiggede lidt på bykortet for
at finde vej. Det skal man ikke gøre, for straks kom der en meget hjælpsom
ung fyr og hjalp os, og inden vi så os om, sad vi bænket i hans fars butik
med duftevand og parfumer. Vi blev budt på te, og Bent blev tilbudt 1.000
kameler for mig, men han afslog, da han ikke mente at kunne have disse dyr
med i flyet hjem. Vi blev enige om at smutte, hans duftevand lugtede
skrækkeligt.
Da egypterne er muslimer, så findes der ikke små listige steder med kolde
drinks, hvilket vi ledte efter i ca. 35 graders varme. Hvis man finder et
hyggeligt sted, kan man kun få te eller
|
|