I Ramses den 2.'s fodspor [7]

Hjem

Cairo

Pyramiderne

Aswan

Abu Simbel

Sejle på Nilen

Luxor

Karnak templerne

Kongernes Dal

Privat besøg

Disse kaster sig over turisterne og sælger alt muligt skrammel. Børnene tigger om "baksis" (penge), kuglepenne, læbestifter o.lign. Havde vi dog bare taget nogle af vores mange gl. kuglepenne med, de havde gjort lykke.
Da vi kom tilbage til hotellet, aftalte vi med et par, at besøge det store lokale kamelmarked.

Vi tog en "Kaleche" og bad driveren om at køre os til dette marked. Vi er også blevet gode til at få disse til en god pris. Han kørte os ud bag om Luxor, men vi så ingen kameler, han påstod, at markedet var slut. Vi så andre dyr, som geder, køer, ænder o.s.v., som der handledes med. Turen gik også forbi den lokale befolknings bebyggelse. Jeg er glad for, at jeg ikke bor her. Det var en interessant tur, men kameler så vi ingen af!

Om aftenen gik vi igen en tur i basaren og fik gjort forskellige indkøb. Det er desværre meget vanskeligt bare at få lov til at kigge på varerne, man bliver straks inviteret indenfor, fordi man er deres specielle venner og bliver budt på te. Det er RET IRRITERENDE.

9. september - Luxor
Igen kl. 4.45 blev vi vækket og sejlede til vestbredden. I dag skulle vi se arbejdergrave og adelsmandsgrave. De var meget mindre end kongegravene, men meget smukt dekoreret i fantastiske farver.

Endnu et tempelbesøg, dette var dog meget anderledes end de tidligere templer. Der er i øvrigt mulighed for i morgen at besøge et tempel, som en ekstra udflugt, men INGEN har meldt sig til denne tur. Nu er vi TTT (temmelig tempel trætte).
Resten af dagen (fra kl. 10.00) havde vi fri. Vi valgte at blive på vestbredden og kigge lidt på livet der. Vi gik gennem små landsbyer og blev

ustandseligt inviteret ind i husene af de små børn. Jeg er ved at få kuller af de unger. Vi rendte ind i et lokalt marked med især grøntsager, alt foregår siddende på jorden, så alt og alle er meget beskidte.

Så kom vi lidt væk fra vejen langs en kanal og blev igen et sted inviteret ind af husets herre. Vi besluttede at sige ja tak og blev vist rundt i huset. Et lerklinet hus (eller slamklinet). Dyrene boede ved siden af beboerne. Vi sad i "fjernsynsstuen". TV’et stod i en niche på væggen, der var to brikse og intet andet, kun de rå vægge. Vi blev budt på te, som smagte afskyeligt, herefter havde vi set nok og ville gå, men nej så let gik det ikke. Vi skulle også ryge en vandpibe sammen med husets herre. Han kunne i øvrigt kun to ord på engelsk (yes/no), børnene kunne lidt flere engelske gloser. Konen så vi kun et glimt af et par gange.

Vi prøvede at ryge denne vandpibe, men blev helt ør i hovedet efter et par hiv. Vi skulle sidde ved siden af herren. Så blev jeg pludselig igen vist rundt i huset af konen, så mændene kunne ryge pibe i fred. Manden sad og nappede Bent i bagen, og lagde an på ham, så da jeg kom tilbage, måtte vi se at komme videre, afslog tilbud om frokost og slap endelig ud. Jo, egypterne er meget gæstfrie. Vi forærede vore lommelygter til børnene, de blev meget lykkelige for dem. Vor vandring fortsatte ned til båden, som sejlede lokalbefolkningen over Nilen. Det var også sjovt at se dette leben. Efter frokost må resten af dagen være ved pølen.

Vi nød eftermiddagen ved pølen og efter en lille lur og et bad, gik vi en tur i byen for at købe de sidste ting. Vi er efterhånden blevet gode til at få priserne ned. Vi er også blevet gode til at ryste børnene af os. Vi tog en "Kaleche" hjem, nu kender vi prisen 1-2 pund pr. næse. De starter altid med 10-15 pund pr. vogn.