Lidt om, hvor jeg kommer fra og hvad fritiden går med
 

FERIEREJSER


Bourgogne (cykel)
Egypten
Kina - Riget i Midten
Mexico-Guatemala
Portugal i bil
Passau-Wien (cykel)
Sicilien (billeder)
Tjekkiet (cykel)
€ Toscana
Vietnam fra nord til syd


  






 

NYTTIGE LINKS


Google.dk
Krak.dk
Degulesider.dk
dr.dk
tv2.dk
DMI.dk




 
    Som barn flyttede jeg en del rundt i Nordsjælland, da min far havde skiftende arbejdspladser med bolig.
På den baggrund har jeg gået i skole flere steder, inden jeg begyndte min læretid som typograf på Hørsholm Bogtrykkeri efteråret 1956.
Som udlært "typografmagersvend" arbejdede jeg på Skandinavisk Bogtryk (Teknisk Forlag) i København fra 1960 til efteråret 1967.

September 1967 blev jeg ansat på Berlingske Tidende, hvor jeg var ombryder i 16 år på Berlingske morgenavis.
Da avisen gik over til ny teknik, blev jeg tilknyttet Berlingske-IT.
Arbejdet bestod for det meste i at vedligeholde og supportere div. EDB-systemer.

Fritiden bruger jeg for det meste i haven, endvidere holder vi meget af at rejse bl.a. Egypten med pyramiderne og sejlture på Nilen, cykelture i vinmarkerne i Bourgogne og langs trækvejene ved Donau fra Passau til Wien.
Den sidste cykeltur var en rundtur i Midt-bøhmen syd for Prag. (
se Cykelferie i Tjekkiet)

Den vel nok største rejse gik til Kina, en utrolig flot, spændende - men også anstrengende tur.                                (se Rundrejse i Kina)


Beretning om vores tur til Vietnam i marts 2002 fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City, tidligere Saigon i syd er nu klar.
                                      (se Vietnam 2002)
 
Turen Portugal rund i bil - var også en god og spændende oplevelse, med Coimbra, Porto og Orbidos som højdepunkterne.      (se Portugal)
 
 










November 2004 var vi i Mexico og Guatemala, en meget spændende og noget anstrengende tur, da vi kørte med bus gennem de 2 lande, man så og oplevede en masse.

                   (se Rundtur i Mexico-Guatemala)


Siden 1978 har vi hvert år - næsten da - været på skiferie med børn og venner i Østrig, Italien eller Frankrig, det nyder vi meget.
I den senere tid er jeg blevet grebet af at nørkle med hjemmesider, derfor dette spæde forsøg.

Det sidste tiltag er slægtsforskning, hvor jeg er begyndt at forske i familien på min fars side, min mors side er der allerede undersøgt en hel del af Bente Klausen, moster.
Se under slægtsforskning. . .  
(Signe Klausen)




 
      Hjem  |  Ham der BWJ Slægtsforskning  |  Ida Maria  |  AlberteHus og Have  |  Mine fugle  |  Gæstebog  |  Webmasters hjørne

Sidst opdateret 01. marts 2011