![]() |
![]() |
1.
|
|
Portugal 3.-17. juni 1997 3. juni Vi skulle flyve ved 9-tiden fra Kastrup og landede i Lissabon ca. kl. 12.00. Efter at have fået vores værelse på Penta Hotel ville vi gå til centrum i Lissabon, men det var alligevel for langt, så vi tog en taxi til Alfama. Alfama er et gammelt kvarter i Lissabon et af de få kvarterer, som har været forskånet for div. jordskælv. Kvarteret er meget kuperet, med snævre, stejle gader, som ofte er omdannet til trappegader, hvorfor der ikke kører mange biler. Der er et specielt liv i gaderne med mange små forretninger og restauranter. Følger man gaderne opad, ender man på borgen, Castelo Sao Jorge. Inden vi nåede helt op, måtte vi lige smage en dejlig fadøl og nyde udsigten over Tejo floden med udsigt til den gamle bro og den nye, som er under bygning, planlagt åbning i 1998. Castelo Sao Jorge er Lissabons borg, som stammer helt tilbage fra romertiden. Den er velbevaret, og fra borgpladsen er der en meget flot udsigt over hele Lissabon. Fra borgen gik vi videre ned gennem de smalle gader til Rue Augusta, en af gågaderne i Lissabons centrum. Her satte vi os og nød det gode vejr, fik en cappucino og et glas vin og betragtede folkelivet. Vi tog tilbage til hotellet og slappede lidt af, inden vi igen tog ind til centrum for at spise middag. Vi gik en tur i bydelen Bairro Alto og fandt en restaurant, hvor der var Fado sang som underholdning. Fado er en typisk portugisisk |
|